KORT FORTALT

Kort fortalt
Konferencen indbyder tegnestuer, udøvende arkitekter og teoretikere til at diskutere begrebet kontekst. Fordi en stærk kontekstuel bevidsthed er en nøgle til arkitektoniske strategier, og fordi dialog mellem teori og praksis er nødvendig for en strategiudvikling. Syv internationalt kendte arkitekter og keynote forelæsere giver konkrete bud på, hvordan man arbejder strategisk med kontekst. De er alle optaget af en almindelig, men kompleks hverdagskultur, der vækker genklang i forhold til en dansk bygningstradition. Derudover er der korte oplæg fra praktikere og teoretikere, ligesom alle kan være med i diskussionerne.

Hvorfor kontekst?
Fordi mange nye bygninger ikke forholder sig tydeligt til deres kontekst. Tag bare byggerierne langs Københavns havn, hvor det virker som om, formsproget er tilfældigt valgt, og at de i virkeligheden kunne ligge hvor som helst. Det er svært at aflæse hvilken kontekst, der er tale om, selv hvis kontekst forstås som andet og mere end blot de nære omgivelser. Kontekst kan også være kulturelle, mentale og programmatiske sammenhænge, som arkitekten selv er med til at påvirke og synliggøre.

Hvorfor arkitektoniske strategier?
Fordi man ikke længere kan forudsætte en fælles og indforstået referenceramme inden for arkitektfaget. Arkitekter bliver nødt til at forklare sig og reflektere over deres praksis i en større sammenhæng. En tavs viden er i dag ikke nok, hvis tegnestuen ønsker at skabe en arkitektonisk linje indadtil, og formidle den udadtil. Kontekstuel bevidsthed handler netop om at tænke i sammenhænge.

Hvorfor kompleks almindelighed?
Fordi en kontekstuel arkitektur skal gå i dialog med den omgivende hverdagskultur. Dansk arkitektur var i midten af det 20. århundrede netop respekteret og anerkendt for dette - ikke mindst i kraft af en uspektakulær, men alligevel karakterfuld og moderne arkitektur. I dag må man til udlandet, for eksempel til de inviterede oplægsholdere. De er optaget af at skabe en almindelig og samtidig kompleks arkitektur, der skærper sanserne hos brugeren i stedet for at bedøve dem i konfrontationen med et radikalt nyt formsprog.